Opskriften på den delikate kartoffelsuppe kommer her :-) Denne opskrift gælder til ca. 4 personer
Du skal bruge:
800 gram kartofler
150 gram porer
50 gram smør
15 dl. hønsebouillon
1 dl piskefløde
1 fed hvidløg
salt & peber
150-200 gram bacon i tern (Efter behov)
Fremgangsmåde/ Tilberedning:
Det tager sammenlagt en times tid at lave denne ret, medregnet kartoflernes kogetid osv. Men det kan sagtens tage noget længere tid den første gang, da men lige skal blive bekendt med fremgangsmåden :-)
1. Kartoflerne skrælles og skæres i grove tern (jo mindre de er, jo kortere tid skal de have i gryden), porerne renses og snittes fint.
2. Smelt smørret i en gryde, og bland kartoflerne og porerne sammen i den, og lad dem dampe deri ca. 8 minutter.
3. Opløs hønsebouillonen i 15 dl. vand og hæld det i gryden til kartoflerne, her kan du, hvis du føler for det tilsætte en krydderbuket, laurbærblad eller lignende hvis du er til sådan noget ;-) Denne blanding skal stå koge i 25 minutter.
4. Brug en stavblænder til at blende suppen, og sigt suppen hvis du føler at der er klumper i.
5. Suppen koges op under blusset igen, og du tilsætter fløde indtil du synes smagen er der.
6. Bacon i tern eller strimler ristes i ovnen ved 210-240 grader, til det er sprødt. Hvis du har valgt bacon-strimler skal du lige knuse dem før de serveres, men det er super nemt hvis de er blevet tilpas sprøde i ovnen.
7. Til slut kan du varme et fluet i ovnen, og servere det til :-)
8. Så er der kun tilbage at servere, Velbekommen!
Her er mit resultat fra den anden dag, dette er godt nok nogle rester fra dagen efter, så derfor halter anretningen lidt ;-) Men lækkert var det stadig. |
Xx Rikke
Ingen kommentarer:
Send en kommentar